Psykologiske undersøgelser
Jeg tilbyder:
Børnepsykologiske undersøgelser
Tilknytningsundersøgelser
Forældrekompetenceundersøgelser
Indholdet i disse undersøgelser varierer alt efter opgaven. Nedenfor kan du se, hvilke tests og metoder, jeg har efteruddannet mig i.
Når jeg laver psykologiske undersøgelser, er det med en bevidsthed om, at jeg bevæger mig i et ekstremt sensitivt felt. Jeg gør en dyd ud af at udvise ydmyghed og grundighed samt respekt for de mennesker, der undersøges.
Jeg har gennemført kurser og efteruddannelse i:
Forældreinterviewet (PDI) til vurdering af mentaliseringsevne. Gennemført tre-dages kursus v. Jeppe Budde og Anne Blom Corlin, 2022.
Tilknytningsinterviewet (AAI) til vurdering af tilknytningsstil. Gennemført kursus v. Christina Stenstrup samt deltager i en fast supervisionsgruppe med fokus på AAI v. Christina Stenstrup.
Personlighedstesten Rorschach-testen til vurdering af personlighed. Gennemført modul 1 og 2 (dvs. alle moduler) i Rorschach-testning af børn.
OCTS (Odense Child Trauma Screening)
Jeg er naturligvis trænet i at bruge en lang række andre tests og metoder, herunder Family Relation Test, Children Apperception Test (CAT), Marschach Intervention Method (MIM).